Sølystgaard Camping

Sølystgård Camping ligger meget naturskønt i terrasser, direkte ud til Ebeltoft vig med en dejlig badestrand, for foden af et kæmpe naturreservat Mols Bjerge, (40 km²) der blev skabt af istiden for ca. 12000 År siden og halvøen Helgenæs.

På pladsen forefindes mini supermarked, 2 toiletbygninger, køkken, puslerum, familierum, vaskeri, boblebad, sauna,TV-stue med billiard, fiskerum, bordtennis, petanque, tennisbane, stor legeplads, vandrutschebane, 12 hytter, 2 af dem ligger nede på stranden, og bådslip så man kan køre sin båd helt ned til vandet.

Børnene på Sølystgård Camping har mange gode timer. Legepladsen ligger centralt på pladsen, oppe på en bakkeskråning, så forældrene kan følge med i hvad deres børn laver. På legepladsen har vi mange populære aktiviteter. Der er blandt andet karrusel, trampolin, hoppepude, gynger, rutschebane, svæve bane og ikke at forglemme moon-cars, som kører fra morgen til aften.

På pladsen er der 1 km fin badestrand med vandrutschebane, tømmerflåde og badebro, hvor børnene render og fanger krabber med deres små net, eller bygger sandslotte, mens mor og far slikker solskin på stranden. Windsurfing er det også meget velegnet til, da der er 2 vige op af pladsen, kan man altid finde en rigtig vindretning.


Udgivet

i

,

af

Tags: