Stor feriepark kun ca. 60 km syd for Hamborg. Centeret ligger i et dejligt skovområde med søer, og her mellem træerne finder man ferieboligerne i form af bungalows samt en masse aktiviteter.

Den største attraktion er nok badelandet med rutsjebaner og flere forskellige badeområder. Badelandet er suptropisk, og her er masser af sjov for både store og små i mange timer.

Udover badelandet finder du her også et skønt indendørs klatreland og mange udendørs legepladser. Her er også mange søde klappedyr.

Området er helt bilfrit, men man kan leje cykler til at komme rundt med.

Her finder du også aktiviteter som tennis, golf, badminton, bordtennis, billard, bowling mm. Og her er også blevet plads til en skøn wellness afdeling til de voksne.