Hjemlige aktiviteter i ferien

Det er langtfra alle, der har mulighed for at rejse på ferie. Derfor kan det være nødvendigt at finde på nogle aktiviteter, der kan laves derhjemme. Hvis ikke man kan finde på aktiviteter, kan ferien hurtigt blive lang – især for børnene. Heldigvis behøver du ikke frygte for, at ferien hos jer skal blive kedelig. Herunder kan du nemlig få nogle gode tips til, hvad I kan lave derhjemme i ferien. 

Byg jeres egen legeplads

Hvis børnene er vilde med at tage på legepladsen, kan I bruge noget af ferien på at skabe jeres egen. En lille legeplads i haven er nok noget, de fleste børn drømmer om. Her kan de skabe deres eget magiske univers, hvor der altid er plads til leg og fantasi. I ferien er der endelig tid til fordybelse, og den fordybelse kan sagtens bruges på at lave jeres egen legeplads, som børnene efterfølgende kan bruge tid på at lege på. I kan være kreative og lave jeres egne legeredskaber i for eksempel træ. I kan også købe nogle forskellige legeredskaber, som kan være med til at gøre legepladsen ekstra sjov for børnene. 

Hold legetøjsdag indenfor

Det er ikke altid, at vejret i Danmark indbyder til udendørsleg. Derfor kan der også være brug for at rykke indenfor nogle dage i ferien. Det behøver dog bestemt ikke at være kedeligt at være indenfor. I kan for eksempel holde en legetøjsdag, hvor både børn og voksne er med i legene. Det eneste krav er, at legene skal indeholde legetøj og ikke skærme. Hvis I vil gøre legetøjsdagen sjov for børnene, kan I starte dagen med en gave i form af et nyt stykke legetøj. Til det kan I blandt andet finde alderssvarende legetøj hos legeakademiet.dk

Gå på opdagelse i naturen

I ferien er der tid til at lave noget af det, der ikke er så meget af i hverdagen. Blandt andet kan i bruge tid på at gå nogle gode ture sammen i naturen. I naturen er der altid en masse at se på, som kan øge barnets nysgerrighed. Derudover kan I samle ting i naturen på jeres gåtur, som I kan bruge, når I kommer hjem. Blandt andet kan I samle sten, som I kan male på, eller kastanjer, som I kan lave til kastanjedyr. 

Undersøg mulighederne i lokalområdet

I ferierne er der ofte en masse arrangementer, der bliver arrangeret af forskellige foreninger og lignende. Du kan med fordel undersøge, om der er nogle arrangementer i nærheden af jer, som børnene ville kunne få glæde af at deltage i. Ofte kan du finde svar på dette på nettet op til ferierne, hvor de forskellige arrangementer bliver annonceret. 


Udgivet

i

af

Tags: