Top 10 forlystelsesparker i Europa

Udgivet af Redaktionen

I Danmark er vi velsignet med et flot udbud af forlystelsesparker – flere med kendte rutsjebaner og et super ry i udlandet. Men hvor finder man de bedste forlystelsesparker i Europa ? Tripadvisor, som guider hele verden til hoteller, restauranter og oplevelser har dette bud.

Nr. 1 – Europa-Park – Tyskland
Denne superpopulære forlystelsespark ligger i det sydvestlige Tyskland, mellem Freiburg og Strassbourg. Det er Tysklands største og byder på en lang række forlystelser for både børn og voksne. Parken har i 2015 40 års jubilæum. Læs mere på http://www.europapark.de/en

Nr. 2 – Port Aventura Park – Spanien
Ca. 4 mio gæster kan parken bryste sig af hvert år. Parken ligger syd for Barcelona i det kendte ferieområde Costa Dorada. Læs mere på http://www.portaventura.co.uk/

Nr. 3 – Tivoli i København – Danmark
Her er vi på hjemmebane. Meget fortjent ligger vores skønne Tivoli på listen. Her er det ligeså meget omgivelserne der trækker op som selve forlystelserne. Der er en særlig stemning i Tivoli, som ligger midt i København. Læs mere på http://www.tivoli.dk

Nr. 4 – Disneyland Paris – Frankrig
Det er bestemt ikke kun rutsjebanerne, der trækker mange gæster til Disneyland hvert år. Det er en forrygende temapark, hvor alle Disneys kære figurer kommer til live. Parken ligger godt 30 km. syd for Paris, og her er masser af muligheder for at overnatte på hoteller, hvor Mickey og Minnie også kigger forbi. Læs mere på http://www.disneylandparis.dk/ Husk også Sjovforbørns Roald Bergmann, som giver gode tips til turen: https://www.sjovforbornpaaferie.dk/ferieartikler/disneyland-paris-video.asp?ID=113

Nr. 5 – Gardaland – Italien
Ikke langt fra Gardasøen og det skønne ferieområde, der omkranser søen, finder man Gardaland, der blev bygget i 1975, naturligvis med mange, mange tilføjelser siden. Læs mere på http://www.gardaland.it

Nr. 6 – Walt Disney Studios Park – Frankrig
I 2002 blev denne særskilte park bygget ved Disneyland i Paris. Her kan man komme bagom i kulisserne til Disneys fantastiske univers. Skal man se både Disneyland og Studios Park, så gør man sig selv en tjeneste ved at sætte flere dage af. Gerne 3. Læs mere på http://www.disneylandparis.dk/alle-rejsemaal/walt-disney-studios-park/

Nr. 7 – Alton Towers – England
Parken er flagskibet for Merlin Entertainments, og består af både forlystelsespark og vandland. Parken ligger i Staffordshire, mellem Manchester og Birmingham. Efter sigende skulle der være rigeligt med oplevelser for de særligt adrenalin-hungrende. Læs mere på https://www.altontowers.com/

Nr. 8 – ZooMarine Algave – Portugal
Hmmm, der lyder ikke rigtig af en forlystelsespark, som vi normalt forstår det. Men ZooMarine har alligevel sneget sig ind på en 8.plads på Tripadvisors favoritter. De store rutsjebaner kommer du til at lede længe efter, men det er en fin kombination af dyreshows, zoo, lille tivoli og vandland. Parken ligger – ikke overraskende – ved Algarvekysten i det sydlige Portugal. Læs mere på http://www.zoomarine.pt/en/

Nr. 9 – Paultons Park – England
I Hampshire finder man denne forlystelsespark, som er hjemsted for selveste Gurli Gris, som især de yngste kender fra TV. Her finder man ca. 60 forskellige forlystelser. Parken konkurrerer lidt med Alton Towers om at være den mest populære park i England, men mon ikke målgruppen varierer lidt ? Læs mere på https://paultonspark.co.uk/

Nr. 10 – Efteling – Holland
Hollandske Efteling er en helt særlig park. Den er bygget op omkring sagn, myter, eventyr og fabler og har siden 1952 begejstret både de hollandske og de mange udenlandske gæster. Et meget smukt og næsten magisk sted. Læs mere på http://www.efteling.com/

Du kan se listen her: http://www.tripadvisor.dk/TravelersChoice-Attractions-cAmusementParks-g4 hvor du også kan se hvilke steder der findes på 11. – 25. pladsen.

Derudover finder man danske Djurs Sommerland på 17. pladsen. Tyske Heide Park er ikke med på listen, men her kan vi godt røbe, at det er køreturen værd – især for de lidt større børn.

God fornøjelse !

Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
2015

Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:

Din kommentar:

Informationer

Tripadvisor et en verdensomspændende guide til hoteller, oplevelser, restauranter og attraktioner både i Europa og resten af verden.

Brugerne på siden anmelder de steder de besøger, og en liste som denne er baseret på rigtig mange anmeldelser.

Kategorier: Ferieartikler