Sakskøbing Grøn Camping

Sakskøbing Grøn Camping er en hyggelig lille campingplads, som giver ny energi til sjælen. Pladsen er beliggende tæt på Sakskøbing Centrum, men uden at det kan høres og føles. Naturen ligger også lige rundt om hjørnet – en tur ud langs fjorden på en vindstille sommeraften er bare helt fantastisk, og så ligger den kun 300 meter fra campingpladsen.

200 meter i den anden retning ligger Sakskøbings to små søer, og går man videre kan man nyde stilheden ude i Holmeskov Dyrehave. Sakskøbing Camping er en del af Den Sociale virksomhed Falster og er en social arbejdsplads, med psykisk og fysisk handicappede, som hjælper til med at passe pladsen.

Sakskøbing Camping ligger centralt placeret for tur og oplevelser på Lolland Falster.

Sommerferie i Wagrain-Kleinarl Østrig

Nu kunne vi snart ikke vente længere Østrig var målet for denne uges ferie, nærmere bestemt Wagrain-Kleinarl. Hvad kunne Østrig egentlig byde på af aktiviteter? Vi har flere gange været på skiferie og her har Østrig ALT at byde på.

Men tro mig Østrig har virkelig også meget at byde på om sommeren, så se bare at komme af sted.

Tolne Bakker Camping

Tolne Bakker Camping er en grøn plads med økologisk præg og gode faciliteter.

Vi har plads til 170 campingenheder samt 13 udlejningshytter. Pladsen har naturligvis gode sanitære forhold.

Tolne Bakker Camping er en naturperle i Danmarks nordligste bøgeskov, Tolne Skov. Her er gode muligheder for at botanisere og plukke svampe og bær.

Pladsen er centralt beliggende og dermed en ideel base for en aktiv familieferie. Pladsens særegne opbygning tiltaler de fleste, og med de mange niveauforskellige kan man altid finde en god placering.

Der er mange muligheder for at beskæftige hele familien f.eks.: junglesti, svævebane, skovlegeplads, hoppepude, minigolf, vandretur, lystfiskeri, kanosejlads, cykeludlejning.

Åbent fra april til oktober.

Marina de Venezia

Marina de Venezia er en af Italiens allerstørste campingpladser. Det er faktisk en helt lille by med mere end 10.000 indbyggere. Her finder man flere restauranter, eget supermarked, slagter og bager samt et meget stort poolområde. Der er bygget et helt nyt vandland i 2008.

Lige nedenfor campingpladsen ligger den fantastiske strand. Bred, lavvandet og super børnevenlig.

Campingpladsen ligger næsten ude på spidsen af Lidoen, så man kan nemt tage færgen ind til Venedig.

Sæby Søbad

Sæby Søbad er en del af FolkeFerie, og centret ligger direkte ud til en dejlig børnevenlig strand. Sæby Søbad råder over 100 ferieboliger. Herfra er der kort afstand til mange af Nordjyllands fremragende attraktioner for børnefamilier.

Aktiviteter og faciliteter:
Indendørs badeland/swimmingpool, Udendørs swimmingpool, Udendørs børnepool, Legeplads, Restaurant, Strand indenfor 500 meter, 

Rødhus Klit Feriecenter

Rødhus Klit Feriecenter er en del af Eventyrlig ferie. Centeret ligger direkte ud til Vesterhavet, men bliver det dårligt vejr, er der et dejligt indendørs badeland. Indenfor 1 times kørsel fra Rødhus Klit Feriecenter ligger der bl.a. Fårup Sommerland, Blokhus og Løkken, Nordsømuseet, samt Ålborg med zoo og tivoli.

Aktiviteter og faciliteter:
Indendørs badeland/swimmingpool, Indendørs børnepool, Badminton og tennis.

Billund camping

Billund camping ligger ideelt for besøg i LEGOLAND® og i god afstand til midtjyske byer som Kolding, Ribe og Esbjerg.

Billund camping er en af Danmarks mest moderne og veldrevne campingpladser. Her er der luft- og albuerum på den 14 ha store plads mist i Jylland.

På pladsen er der bl.a. en mini-zoo med dyr i børnehøjde.

Faciliteter på Billund Camping
Pladsen ligger på et parklignende areal, og her finder du moderne og veludstyrede campinghytter – hovedparten med eget bad og toilet – og lyse og venlige servicebygninger.

Der er også supermarked, cáfe & bistro og masser af børneaktiviteter : bl.a. mini-motocross, ponyridning, mini-tog, mini-golf, hoppepuder, mini-zoo, spaceballs, legepladser, og en nyanlagt badesø i spændende omgivelser.

LEGOLAND ligger lige om hjørnet.

Aktiviteter omkring pladsen
Fra pladsen er der mindre end 500 m til LEGOLAND® – en herlig oplevelse for børn og barnlige sjæle – og Billund Trav, Billund Bad og Billund by ligger alle i gåafstand fra campingpladsen. Alle LEGOLAND® Village’s faciliteter er til rådighed.

Pladsens indretning
På pladsen finder du mange læ- og hyggekroge, og der er et specielt anlagt teltområde. Ved campingenhederne er der mulighed for direkte tilslutning af el, vand og afløb, og i et hjørne af campingpladsen er der indrettet et specielt Quick Stop-afsnit til autocampere, der kommer efter normal lukketid.

Byaasgaard Camping

Byaasgaard Camping har 2 legepladser, 1 fodboldbane og 1 junglesti. Alle støjende aktivitetsområder er placeret væk fra selve campingområdet, men selvfølgelig inden på pladsens område. Dette er gjort for at minimere støj og give børnene mulighed for at udfolde sig uden voksne der tysser på dem.

Foran kiosken er der hoppepude, legeredskaber, minigolf, petanq samt et stort grønt område. Hele området er indhegnet.

Foran fælleskøkkenet på engen er der placeret en lille legeplads til børn op til 10 år, her er der sandkasse, ruschebane, gynger, vippe og vippedyr. Legepladsen er indhegnet. Fodboldbanen & Junglestien er placeret i området overfor hytterne og ved siden af miljøstationen.

Selve pladsens placering, direkte ned til Roskilde Fjord og næsten midt mellem Frederiksværk og Hundested, gør pladsen ideel for personer som ønsker at være i naturen, men alligevel gerne vil være i nærheden af nogle hyggelige byer.

Gjerrild Nordstrand Camping

Gjerrild Nordstrand Camping er beliggende ved en af Danmarks smukkeste og reneste badestrande. På nordkysten af det flotte Djursland finder du pladsen, kun ca. 300 m fra stranden med det blå flag.

Pladsen har alle nødvendige faciliteter for at sikre et godt ophold. Der er nye servicebygninger – bygget efter de krav der kræves for en femstjernet campingplads. I bygningerne findes der flere familierum, børneafdeling, 2 køkkener, vaskeri, flere opholdsrum og Tv-stuer, spillerum. Pladsen har 2 store veludstyrede legepladser med blandt andet trampoliner, hoppepude, moon-car-bane, klatretårne, gynger, svævebane, boldbane, beach-vollybane og meget mere. På pladsen findes der også opvarmet swimmingpool og børnebassin.

På mindre end 3/4 time i bil har du nået alle Djurslands mange attraktioner inkl. Århus og Randers.

Her kommer du til en af de bedste og hyggeligste familiepladser i Danmark, det siger både pladsens fastlæggere, turister og weekendgæster i hvert fald.

Sallingsund Camping

Sallingsund Camping ligger skønt ved det storslåede naturområde Legind bjerge direkte ned til Limfjorden – kun 1,5 km fra områdets store turistattraktion Jesperhus Blomsterpark, ferie og aktivitetscenter – og kun 5 km fra købstaden Nykøbing samt 3 km fra Højris Slot. Ekspresbus mellem Nykøbing og Skive der har gode IC-togforbindelser til hele landet.

Lille hyggelig campingplads med 40 pladser. Campingpladsen drives fra Sallingsund Færgekro – 200 meter fra pladsen.

På Sallingsund Camping er der legeplads til børnene.

Danland Blåvand

Blåvand Strand Feriecenter ligger i nærheden af Blåvand Strand, og er vejret dårligt, er der en indendørs swimmingpool på stedet, og der er gratis adgang til Blåvand Tropeland. Der er også kort køreafstand til f.eks. Legoland og Givskud Zoo. Da feriehusene er privatejede kan der forekomme forskelle i indretning.

Aktiviteter og faciliteter:
Indendørs badeland/swimmingpool, Strand indenfor 1000 meter, Gratis adgang til Blåvand Tropeland.

Møllegaardens Camping

Møllegaardens Camping er det rigtige valg, hvis man ønsker at slappe af i et naturskønt og roligt område.
Det er en mindre campingplads, som er beliggende direkte til børnevenlig strand. Denne unikke placering giver mulighed for at campere ca. 30 meter fra strandkanten. Beliggenheden gør det attraktivt at medbringe kajakker, mindre både eller fiskestænger under opholdet på campingpladsen.

Thurø har Europas sjoveste minigolfbane. Den ligger ved Svendborgs bedste badestrand. En badestrand, som hører til en af Danmarks 10 bedste badestrande. Ved minigolfbanen findes også en god legeplads. Disse herligheder ligger kun 10 min. gang fra Møllegaardens Camping.

Pladsens har veludstyrede legepladser.

Danland Søndervig

Feriehotel Danland Søndervig ligger kun få kilometer fra Ringkøbing. Her strækker klitterne sig milevidt langs Vesterhavet med en lun sandgryde til hver eneste familie. På hotellet er der lune solterrasser, tennisbane, billard, bordtennis m.m. samt legerum inde og legeplads ude. Og efter en oplevelsesrig feriedag er et besøg i en af de atmosfærefyldte restauranter i nærheden den helt rigtige afslutning på dagen.

Tæt på hotellet ligger Danmarks højest beliggende Fyr med en betagende udsigt. I Hvide Sande kan I nyde frokosten frisk fra røgeriet og købe ind til middagen i de velassorterede fiskeforretninger. Endelig er også Ringkøbing Fjord et besøg værd.

Men Søndervig udvikler sig også hele tiden. F.eks. er der lige over for Danland kommet et bowlingcenter, hvor man kan hygge sig i mange timer for en beskeden pris. Der er fuld fart på ned ad den 50 meter lange rutschebane, tryk på vand-kanonerne og sjov under det fossende vandfald i Feriehotel Søndervigs store subtropiske badeland. Og den, der svømmer for motionens skyld, har et stort bassin for sig selv – ligesom de helt små kan lege trygt i børnebassinet.

Når I har fået styret badelysten, kan I slappe af i spa-poolen, det tyrkiske bad, saunaen eller i solariet.

Vinderup Camping

Vinderup Camping er et lille, hyggeligt sted med 50 pladser.

Campingpladsens naturlige samlingspunkt er den store børnevenlige swimmingpool (8×20 m) med sydlandsk atmosfære og de nye store nedgravede trampoliner i forbindelse med legepladsen. Her er også fodboldbane, pétanque og bålplads. I løbet af sæsonen arrangerer vi forskellige aktiviteter og arrangementer for børn og voksne. I år har vi bl.a. bålaftener med snobrød og grill.

Der er gode sanitære forhold, hvor der bl.a. er nyt familiebad med dugfrit spejl i kropstørrelse så man nemt kan klæde sig på til fest.

Desuden er der en overdækket terrasse med grillplads. En stor TV- og opholdsstue med poolbord, legeafdeling og minicafé. Så der er rige muligheder for forskellige aktiviteter, også til større grupper som f.eks. familietræf.

Åben: april – september.

Attrup Camping

Idyllisk beliggende campingplads i landsbysamfund med udsigt over Limfjordens naturreservater og Attrup Havn syd for pladsen med et utal af muligheder for aktiviteter på fjorden.

Udgangspunkt for cykel og traveture i den storslåede natur med mange historiske attraktioner. Gravhøje fra Jernalder og Vikingetid samt Nordjyllands smukkeste herresæder. Vesterhavets hvide sandstrande ligger kun 15 minutters kørsel fra campingpladsen.

Hyggelig anneksbygning med solenergi, gode køkkenfaciliteter og opholdsstue med TV og børneaktivitetshjørne.
Legeplads og boldbane i forbindelse med pladsen. Aktivitetsareal med bålplads. Grillplads og norsk grilhytte. Købmandsbutik, hvor man bl.a. kan købe frisk brød. Petanque bane, bordtennis, cykeludlån.

Gedebjerg Camping

Gedebjerg Camping finder I lige midt på Sjælland, beliggende i en hyggelig gammel frugtplantage.

Pladsen er yderst børnevenlig og stiller en mængde faciliteter og effekter til rådighed, så som minigolf, 2 legepladser, pool, bålplads og stor hoppepude. Solen skinner næsten altid på Gedebjerg, men skulle det blive regnvejr har vi en overdækket pergola, med indendørs grill, poolbord, bordtennis, fodboldspil mv.

Derudover er der fitnesscenter og solarie. Pladsen er et rigtig godt udgangssted på midssjælland, hvor i på mindre end 1 time kan nå alle destinationer og udflugtsmål.

På pladsen er der løsgående popfugle, kaniner og to ponyer, som børn kan ride på under opsyn af deres forældre – erfarne kan selv ride på pladsen, andre mindre øvede kan få en trækketur og den oplevelse er for mange børn stor. Derudover er der mange andre vilde dyr der høre til i den danske natur. I pladsens mose er der rådyr i ‘rørene’, men det kræver at i er meget stille og tidligt oppe.

Lysabildskov Camping og Feriecenter

Lysabildskov Camping og Feriecenter er en rolig, hyggelig og grøn familieplads med mange aktiviteter. Pladsen ligger i naturskønne omgivelser med 600 meter til havet, hvor der er gode fiskemuligheder og hvorfra man kan se til Ærø og Fyn i klart vejr. Der er mange muligheder for cykel og vandreture i naturen og gode udflugtsmuligheder.

På campingpladsen er der stor opvarmet swimmingpool med børnebassin, der er rutschebaner, klatrevæg og flere andre aktiviteter. Der findes boldbaner, basketball og beachvolley, derudover er der hoppepude og svævebane. Pladsen har også tennisbaner og boccia/petanqebane. Der er bålplads og overdækket grillplads med borde og bænke. Hvis I ikke selv vil lave mad er her grillbar, hvor der sælges burger – pølser og andre grillretter.

Skulle det blive dårligt vejr er der mulighed for at komme i solarier – spabad – sauna.

Pladsen har en moderne butik med dagligvarer, campingartikler, legetøj m.m.

Maribo Sø Camping

Maribo Sø Camping ligger direkte ned til Søndersø i meget naturskønne omgivelser, hvor pladsen er omkranset af skov på 3 sider.

Maribo Sø Camping har alle former for faciliteter, tv/opholdsstue, legeplads og camping-shop, hvor man kan få alle fornødenheder. Fra campingpladsen er der kun 500m. til centrum.

Maribo er en af Danmarks smukkeste og historisk mest velbevarede købstæder midt i Lollands hjerte. Den er kendt for sin kirke, gamle ruiner, museer, rige kulturliv, berømte danskere som Kaj Munk og Leonora Christina, for sine naturrigdomme og blomstrende industri- og handelsliv.