Aflægger man Vittoriosa et besøg, må man ikke snyde sig selv for en sejltur i Europas største naturhavn, Grand Harbour. Selve sejlturen, der foregår i en af de klassiske, gamle fiskerbåde i de genkendelige blå-røde-gule-grønne farver, er af længere varighed, og man ser hele byen med dens fæstningsanlæg - bl.a. Fort St. Angelo - fra søsiden. Det er ganske fantastisk. Og Grand Harbour er absolut også som havn seværdig. En gigantisk tørdok passerer vi, Rinella Movie Park (Malta er Middelhavets Hollywood), gigantiske yachts og sejlbåde, det ene smukke bygningsværk efter det andet.
Så afgjort en dejlig og afslappende afslutning på en historisk dag i riddernes fodspor.

Er man meget interesseret i riddernes historie, så er der nok at ta’ fat på her på Malta. Og måske der skal ”familieråd” til for at finde ud af hvor meget, man kan rumme, og hvad man skal prioritere med sine børn.

Ud over turen til Vittoriosa, er der også meget historie at opleve i den tidligere hovedstad M’dina, der - også uden interesse for ridder tiden - absolut er et besøg værd. Vi tog den lokale bus dertil – det krævede et enkelt skift undervejs, men var ellers ganske uproblematisk. M’dina er en by, der gemmer sig bag tykke bastionsmure og tidligere husede landets fineste og rigeste adelsfamilier.

Gaderne er smalle og kringlede, og kun byens indbyggere må køre her inde bag murene. Her er stille, smukt og trods turist tilstrømningen afslappende at færdes. Men byens fortid og rædsel fornægtes ikke og kan bl.a. genopleves i M’dina Dungeons, et rædselskabinet indrettet i det tidligere fængsel. Næppe for de aller mindste gæster – men ellers kan man godt ta’ børn med herned, blot man forbereder dem på torturens rædsler inden.

Trænger man efterfølgende til at fordøje et besøg i disse Dungeons, kan man – ganske kontrastfyldt – gå til den berømte café, Fontanella, og - til en fantastisk udsigt over Malta - nyde nogle af landets bedste og fyldigste lagkager. Mums! Det kan varmt anbefales…

I forlængelse af M’dina ligger byen Rabat, der også er et besøg værd med et tilbageblik i historien. Og med plads til lidt mere rædsel, idet man her kan besøge to forskellige katakomber. Byen var nemlig tidligere begravelsesplads for M’dina.  I Rabat ligger også St. Pauls Kirke, i hvis grotte Paulus iflg. fortællingerne skulle have levet som fange. Det er også her man finder den flotte Paulus statue, som ridderne medbragte fra Rhodos (og børnene vil genkende fra ”Tempelriddernes Skat III”).

Den sidste historiske ”krølle på halen”, om man går i riddernes fodspor på Malta, er en tur til den nuværende hovedstad, Valletta. Det er her man kan opleve Stormesterens Palads og for alvor få fornemmelsen for byens storslåede fortid som Johanniterordenens hovedkvarter.  I dag er paladset hovedsæde for Maltas præsident, og vi oplevede da også ”fine gæster”, mens vi var på besøg, hvorfor noget af paladset var lukket denne dag. Paladset er meget smukt indvendigt og rigt dekoreret på vægge og i lofter. Langs væggene står ridderne i rustninger, og man kan bl.a. se de rum, der engang var riddernes rådssal og tronsal.

Til paladset knytter sig også et Maltas Tøjhusmuseum, hvor gamle våben og rustninger fra riddertiden nok kan få et par drengeøjne til at åbne sig ekstra meget. Der er rigtig mange våben – fra de mindste håndvåben til de største kanoner. Også mange af stormestrenes rustninger er udstillet her, bl.a. den der tilhørte Jean de la Valettes.

Rundt om i byen kan man i øvrigt iagttage en lille kuriositet, der vidner om, hvor tunge disse rustninger var. Byens mange trapper i de stejle gader har flere steder meget små, lave trin – så kunne man også med en tung rustning komme op ad disse trappetrin.

Malta er, som tidligere beskrevet, overskuelig og fyldt med oplevelser. Og mange af dem kan man med lethed – og til tider med fordel - opleve på egen hånd. Det er let at komme rundt på Malta. De lokale busser, der er en oplevelse i sig selv, kører overalt på øen, og det er en rigtig billig måde at komme rundt på. Busserne er gamle og slidte, men meget flotte og farvestrålende. Ofte kører de med åbne døre og vinduer, hvilket er en stor fordel, når det er varmt. En egentlig bus plan fandt vi ikke, men ofte kan man regne med 20 minutters drift. Og vi oplevede kun en enkelt gang at have lang ventetid – ellers ventede vi sjældent mere end 5-10 minutter på en hvilken som helst bus, vi skulle med.

Chaufførerne har deres egen verden – og man kan fx i hovedstaden Valletta, hvor der er en stor busterminal, komme ud for at overvære et gigantisk skænderi chaufførerne imellem – eller chauffør og passager imellem. Et sådant overværede vi, og selv om vi ikke forstod ét eneste ord (det maltesiske sprog er svært), så var det en festlig oplevelse. Og passede det billede, vi havde af netop et sådant optrin fra de brochurer, vi havde læst.

Men oftest er chaufførerne hjælpsomme og venlige, og man kan altid få svar på, om det er den rette bus, man tager – og hjælp til at komme rettidigt af. Det koster ca. 4 kroner at køre med bus, uanset hvor langt man skal. Og den længste bustur varer en god times tid på den lille ø. Der er også nogle mere direkte ruter (som dog stopper undervejs) på øen, der koster ca. 8 kroner pr. billet.

Til gengæld skal man ikke begive sig rundt på Malta på cykel, med mindre man er en meget rutineret cyklist. Det er bestemt ikke ufarligt, og vi så heller ikke mange cyklister under vort ophold på Malta. Vejene er ofte dårlige, de er smalle og ekstremt trafikerede. Der er i forhold til indbyggerantallet, der i sig selv er stort, utrolig mange køretøjer på Malta. Og tilmed har de venstre kørsel, så man skal virkelig være en habil cyklist, om man skal kaste sig ud i at komme rundt på 2 hjul her nede. Vi havde hjemmefra drømt om at leje cykler – men kom hurtigt på andre tanker efter den første bustur på Malta.

Vil man endelig cykle, kan man eventuelt afprøve eventyret på nabo øen Gozo, der i sig selv er et besøg værd. Her bor der noget færre mennesker, og der er en del mindre trafik end på selve Malta.  Man kan bestille cykler via Mellieha Holiday Center, så de står klar til en, når man ankommer til Gozo. Det koster blot 5 Euro pr. prs, så det er en billig fornøjelse. Men med mindre børn vil jeg slet ikke anbefale, at man cykler under denne ferie. Det er mountainbikes, man lejer, og det kræver bestemt en vis færdighed på cykel at betjene en sådan. Og så er der hele tiden venstre kørslen at ta’ hensyn til. En tur med de lokale busser er for alle og en oplevelse i sig selv – og ellers er der mulighed for at leje bil en dag eller to – eller mere. Eller benytte sig af de lokale taxier, om man vil. Billeje er overkommeligt på Malta, og har man mod på venstre kørsel, er det en oplagt mulighed for en familie udflugt.

Når man ferierer i Middelhavsområdet er det oplagt, at vandet er en del af det at være på ferie.  Vejret i Europa har været ganske uforudsigeligt hele foråret, også på Malta – så havet var ikke helt så varmt, som vi kunne ønske os det her i maj måned. Men det blev da afprøvet – selv om poolen på hotellet blev det foretrukne svømmested (den er tilmed en af øens største). Til gengæld er Middelhavet herligt at benytte sig af, når man skal sejle.
 
FolkeFerie ved, at sejlture er populære – og for børnefamilier særdeles tiltrækkende. Så på deres udflugtsprogram er der flere sejlture, bl.a. en tur til Den Blå Lagune. Den sejltur tog vi med på midt i ferien – en dag, der startede tidligt. Vejret var med os, om end lidt køligt på vandet, så en trøje var nødvendig.

Den Blå Lagune ligger et stykke fra kysten, så vi skulle sejle en times tid, inden vi nåede frem. En meget smuk sejltur, hvor vi af og til sejlede ind i små grotter og igen og igen fik fornemmelsen af det turkisblå Middelhav. Gigantiske klippeformationer sejlede vi langs – nogle steder dannede klipperne figurer, fx en elefant. Noget guiden havde øje for til glæde for de mange børn ombord. For børnene var det også sjovt at stå i forstævnen og agere Lenoardo DiCaprio fra ”Titanic” – med armene i vejret. Heldigvis var det den eneste sammenligning til den film i øvrigt!

Vel fremme ved Den Blå Lagune kunne vi gå i land i det skønneste solskin og nyde 2 timer på stranden, i vandet eller rundt på øen.  Vandet var turkisblåt som vi næsten ikke havde set det før – et fantastisk skue. Børnene kastede sig ud i havet med snorkler og svømmefødder, byggede sandslotte og spiste is. Det føltes næsten som en kæmpe familieudflugt. Strandområdet er ikke stort, og snart forstod vi, hvorfor vi tog af sted så tidligt, som vi gjorde. For senere lagde den ene båd efter den anden til i området, og der var slet ikke plads til alle. Et meget populært udflugtsmål, som man let kan forestille sig er totalt overfyldt i højsæsonen. Men vi havde held af at være de første denne dag, så det var ganske dejligt.

Her efter sejlede vi videre mod Krystal grotten, hvor vi atter kunne gå i land en lille times tid – eller kaste os i Middelhavet endnu en gang. Et par stykker sprang i bølgen blå, med snorkel, trods en pæn vanddybde – men desværre var det ikke kun lykken at hoppe i her. Der var mange små brandmænd, og flere i selskabet blev brændt ret kraftigt af disse små gopler, som man generelt skal holde øje med på disse kanter. Heldigvis havde en af gæsterne et ”mirakelmiddel” med, som hjalp godt på de, der var ramt. Og en af gasterne fra båden var hurtig med et fiskenet og fik fanget flere af de små asener!

Ombord er der mulighed for at proviantere med sandwich, drikkevarer og is, så det er ikke nødvendigt at ta’ madkurv med på disse ture. Og prisniveauet er meget overkommeligt og betjeningen både venlig og helt i top.

Besøger man Malta i blot en uge er der ingen problemer i at finde på noget at foretage sig. Der er oplevelser nok til hver eneste dag, om man ønsker det. Men er tiden til det, så er det værd at bruge en dag på at ta’ en tur til naboøen Gozo, der er noget mindre end Malta – mere uspoleret og grønnere. Dansk Folkeferie har en heldagstur til Gozo, hvor man kommer vidt omkring – men man kan også vælge at gøre turen på egen hånd. Det er ganske uproblematisk og tilmed en billig fornøjelse.

Vi valgte at gøre turen på egen hånd – også fordi vi stadig havde et ønske om at leje cykler her nede.  Fra Mellieha Holiday Center ta’r man bussen til færgen, og på Gozo tager man bussen videre fra færgelejet.  Det er ganske overskueligt. Vi valgte at ta’ direkte til hovedbyen Victoria, hvor vi evt. kunne få udleveret de lejede cykler. Men modet svigtede lidt for min unge ledsager pga. venstre kørslen, så vi valgte at lade cykelturen vente til vi nåede DK igen – og brugte apostlenes heste til at komme rundt i Victoria.

I Victoria er det oplagt at besøge Citadellet – den gamle, befæstede by, der ligger højt hævet over resten af byen. Her finder man også domkirken, som er noget ganske specielt. Den kaldes også ”den kuppelløse kuppelkirke”. Udefra kan man nemlig ikke se, det er en kuppelkirke – men inde i kirken ser man den smukkeste kuppel. Hvordan kan det lade sig gøre? Det varer noget, inden man opdager det (med mindre man har læst om det hjemmefra). Men der er tale om et trompe l’oeil – et såkaldt synsbedrag. En ganske speciel maleteknik, der giver en tredimensionel oplevelse – og det er blot et malet kuppel motiv, man står og ser op på. Men det virker og er en lidt pudsig oplevelse. Historien bag dette er, at pengene i sin tid slap op, da man byggede kirken, så der var ikke råd til en kuppel. Men så fandt man frem til en maler, der mestrede denne specielle teknik – og så fik man alligevel en kuppelkirke.

At gå rundt ved Citadellet er en oplevelse i sig selv. Her er en fantastisk udsigt over byen – her er masser af firben (som overalt på disse kanter) og blomstrende figenkaktus – og ret så fredeligt på denne søndag i maj. Vil man have flere oplevelser med hjem, er der flere museer at gæste i Citadellet, bl.a. et naturhistorisk museum.

Tilbage i Victoria er der også nok at se på. Små butikker, caféer hvor Gozotanerne nyder søndagen, legende børn. Vi går ind i en park – og glæder os til at nyde den. Men her skuffes vi, for aldrig har vi set så forsømt et sted. Det er trist, for hvor kunne her være et dejligt åndehul i byen. Dog får vi en anderledes oplevelse med hjem – her er nemlig bryllupsfotografering! Og det er da et ganske særligt skue med brudepar, brudepiger og svende, hatteklædte gæster osv. Også et par påfugle slår fjerene ud ”til ære for” os – men de går i et lille, usselt bur, så glæden er til at ta’ at føle på. Ved siden af ligger nogle ænder i et lige så usselt bur… så humørbarometeret daler noget, mens vi er her. Især min unge ledsager synes, det er rigtig synd for dyrene – og synes pludselig vi skal se at komme tilbage til Malta i en gevaldig fart!

Heldigvis oplever vi andre dyr, der har det noget bedre. Vi afsluttede således vores ferie på Malta med en tur til Mediterraneo Marinepark en halv times kørsel fra Mellieha. Og det blev en festlig, fornøjelig og storslået afslutning på en dejlig uge.

Selve marineparken er der ikke meget at skrive om – men deres shows er intet mindre end fantastiske. Hvert show varer ca. 20-25 minutter, og der er fuld valuta for pengene ved hvert show. Først var papegøjerne på, og de imponerede både store og små. Aldrig før har jeg set en papegøje slænge sig i en liggestol, under en parasol – drikkende sodavand! Og de kunne tælle, lægge sammen, køre på rulleskøjter, spille basket, køre i jeep, danse osv. Ganske imponerende.
Men det blev endnu bedre. Nu var det søløvernes tur. De var i dén grad oplagte til at optræde denne dag, så vi fik et helt gigantisk show. Søløver der leger agenter til lyden af ”Pink Panter” musik – det havde jeg ikke set før. Og til sidst fik vi en sang, med mikrofon naturligvis. Utroligt.

Og så til dagens højdepunkt for de fleste – delfinerne. Er man som jeg vokset op med ”Flipper”, så er der noget ganske særligt ved disse dyr. De er helt specielt tiltrækkende. Og heller ikke her blev vi snydt. Utroligt hvad delfinerne kan – og de skyder en gigantisk fart i vandet. Endnu et unikt show oplevede vi – og jeg må konstatere, at dyrene generelt er trænet af særdeles kompetente folk, der tydeligvis elsker både deres job og deres dyr. Kan man også andet?

Efter hvert show er det muligt at blive fotograferet med dyrene for den nette sum af 10 Euro pr. foto– og det tilbud kunne jeg slet ikke afslå, da vi havde set delfinshowet. Vores store drøm var at svømme med delfinerne, hvilket man også kan (mod behørig betaling) i marineparken. Men så skal man booke tid i forvejen, og det kan ikke kombineres med en tur, som den, vi var med på. Men et foto – og dermed muligheden for at røre, klappe og vinke med delfinerne – det var alt for fristende. Så vi linede op efter showet og fik vist ugens højdepunkt på oplevelsesskalaen med hjem! Det var en ganske unik oplevelse – og for min 11-årige ledsager en helt og aldeles uforglemmelig stund!