Hey du, Oslo kalder!

Hey du, Oslo kalder!
Har du ikke været i Oslo før, så er det dælme på tide, at du kommer af sted! Og har du været der før, så får du her genopfrisket, hvorfor Oslo bare er en superfed børnedestination! Også for en museums-undvigende, københavnermor som mig

Mod Oslo
Mine fordomme om Oslobåden er blevet gjort til skamme! Jeg havde ikke de store forventninger til den her kolos af en båd, som drøner frem og tilbage mellem København og Oslo. Jeg tror nok, at jeg havde regnet med at vade rundt på brune linoleumsgulve, spise røde pølser både morgen, middag og aften, aktivere ungerne med en bunke fedtede legoklodser og overnatte i meget små kahytter uden vinduer.

Men indtrykket var helt anderledes den smukke torsdag eftermiddag, hvor jeg og min 9-årige datter Anna satte fødderne på Oslobåden sammen med de tre andre journalister og deres unger, som ligeledes var inviteret af DFDS og Visit Oslo.

For det første er båden faktisk ganske nydelig indvendig, og der er slet ikke nogen brune linoleumsgulve, kun tykke mørkeblå tæpper der går udmærket i maritimt spænd med de kilometerlange guldgelændere, som pryder båden på de fleste dæk.

For det andet var jeg nær ved at få maden i den gale hals, for den smagte faktisk ganske udmærket og slet ikke af røde pølser og pomfritter. Selv børnenes menukort bestod af varierede og tilmed også sunde valgmuligheder. Der var selvfølgelig flere forskellige restauranter, som kunne tilfredsstille forskellige lyster, men jeg kan i hvert fald anbefale både steakrestauranten og buffetrestauranten på båden.

For det tredje forsvandt billedet af hjørnet med legoklodser og en gammel rutschebane hurtigt for mit indre blik, her var et umådeligt og supergodt udbud af aktiviteter til børn i alle aldre.

100 kroner koster et kort, der giver adgang til de fleste forlystelser, og der er faktisk så mange muligheder, at vi ikke nåede det hele.

Blandt andet kan ungerne lære en masse om navigation og søkort i Mission SOS, som er lavet i samarbejde med Experimentariet. Det var et hit for de fire børn i 9-12 årsalderen i vores gruppe. De drønede rundt og løste opgaver, iført heldragter og tågebriller.

Derudover var de vilde med børnediskoteket, swimmingpool og ikke mindst hestevæddeløb.

Så hvis man som forældre stadig har lyst til at forsøge at kigge hinanden dybt i øjnene, så skulle der være mulighed for det, mens ungerne fiser rundt på båden. Hvis det løb er kørt, så kan det bestemt også anbefales at fise med ungerne mange af aktiviteterne er nemlig også sjove for voksne.

Sidst, men ikke mindst, måtte både Anna og jeg udbryde halvhøje glædeshyl, da vi kom ind i vores kahyt den var bare så fed! Nu ved jeg jo, gennem vores DFDS-ledsager, at der også findes noget mindre kahytter, end dem som vi var indlogeret i. Skal man med Oslofærgen, og er man ikke helt på røven rent økonomisk, så kan jeg virkelig anbefale at man booker commodore kahytter de er virkelig luksuriøse, har fantastisk udsigt, gratis drikkevarer, bedre morgenmad og en lukket afdeling kun for commodoregæster. Så her er muligheden for at du og resten af familien kan føle jer lidt VIP agtige, mens I bliver transporteret til og fra Oslo..

Læs mere om Oslobådens aktiviteter, priser mv. her: www.dfdsseaways.dk

I Oslo
Som det naturelskende menneske jeg er, har jeg kun vandret i de norske fjelde og slingret ned af de norske skibakker, men aldrig været i selve hovedstaden. Det var dengang jeg selv var barn og blev slæbt op og ned af de norske fjelde af mine egne forældre, mens jeg drømte om lyserøde Ball bluser og blå øjenskygge. Har du sådan en som mig med i en yngre udgave, så smut til Oslo i stedet og lad fjeldskoene blive hjemme. For Oslo er sgu’ en skøn by!

Man skal være ualmindelig stivstikkeragtig for ikke at falde i svime over synet af Oslo Fjord og havneområde, når man ankommer fra søsiden.

Havneområdet er fyldt med attraktioner Akershus (gammel fæstning), den nybyggede opera, et væld af fede cafeer, shopping center, museer, masser af mennesker og et hav af både i alle størrelser og til mange formål. Kort sagt der er megameget liv i Oslos store havneområde.

Vi blev mødt af en dansk guide, Jan, da vi trådte ud af Oslobåden. Han førte os rundt til de vigtigste seværdigheder i Oslo – normalt er jeg ikke typen der gider en guidet rundtur, men det her var faktisk godt. Han havde sjove og skøre historier at krydre det kulturelle med. Han fortalte for eksempel historien om den hvileløse hund, som havde ventet på sin ejer i over 600 år – og ungerne gad godt at høre på ham.

Glem alt om norske guider når du har danske unger med, de mister hurtigt interessen når de kun forstår hver tredje eller fjerde ord i hver sætning. Jan her kan bookes gennem DFDS, og det er altså løsningen, hvis ikke ungerne skal drøne forvildet rundt 100 meter længere fremme.

Lad mig sige det med det samme, museer er heller ikke det første jeg normalt kaster mig over, når jeg kommer til en ny by. For så slavisk med liste og afkrydsningspen at frekventere hver eneste en af slagsen, før jeg med ro i sjælen kan sætte mig ned med vrantne unger og kigge på selve byen. Det er ikke lige mig, til gengæld ville beskrivelsen passe perfekt, hvis vi udskiftede ordet museum med butik! – hver sin svaghed!

Ingen af delene er nok ønskværdige med en flok unger, men jeg må indrømme, at jeg igen blev positivt overrasket. De museer, vi besøgte på de par dage vi var i Oslo, var faktisk værd at besøge. Måske skulle jeg overveje fremover at være en smule mere museums-orienteret, når jeg kommer til en ny storby?!

Nobels Fredssenter
Hovedlærdomsessensen, for børnene, på dette museum var nok evnen og tilegnelsen af Girafsprog. Det var med hurtigtvoksende dårlig samvittighed, pludselig bristende parforholdsvisioner og general skræmmende indsigt i egen forældrehåndtering, at jeg lyttede til guidens forklaring af Girafsprogets fire enkle og let forståelige sætninger:

Al god samtale starter med et smil
man skal lytte mere end man taler
man skal snakke fredeligt sammen
man skal prøve at forstå den anden.
Fuck tænkte jeg imens hun forklarede – jeg er en dårlig mor, sikkert et dårligt menneske og garanteret en dårlig kone! Øv!

Ungerne fik lært alle fire sætninger gennem fysiske aktiviteter og jeg kan jo håbe at disse kloge, gode sætninger nu har printet sig fast for evig tid, i ungernes små hoveder? Og at de oven i købet vil evne at praktisere dem i det virkelige liv!

Udover Girafsproget var der selvfølgelig en masse information om Nobels prismodtagere gennem tiderne, fremstillet på en børnevenlig og fin måde. Der var også et lækkert legerum, hvor ungerne kunne tegne og lege. Museet ligger nede på selve havnen, så man slipper for kedelig transport.

Tv-stationen NRK
NRK svarer til vores Danmarks Radio. De har lavet et oplevelsescenter, hvor ungerne har mulighed for at lave deres egen nyhedsoplæsning eller vejrudsigt. Vi var først på en guided tur rundt på selve tv-stationen, hvor vi så diverse tv studier, samt sminkerummet og kostumerummet. Det var sjovt nok at se, måske især hvis man var norsk barn og kunne genkende de forskellige studier og gamle kostumer fra serier og børneudsendelser. Anna kedede sig en del, mens den norske guide fortalte og fortalte. Til gengæld havde hun det vildt sjovt, da de fik lov at gi´den gas som vejrmænd- og damer. Det var underholdende at stå foran det grønne lærred og se sig selv på skærmen, omgivet af skyer med let regn og et væld af gule sole. Mit bud er at droppe den norske rundvisning og gå direkte på tv.

Man kunne også indtaste det årstal man var født og se de udsendelser, som blev sendt det år i fjernsynet her var det dog mest de voksne som gik helt i selvsving.

Teknisk Museum
Dagens tredje museum var også dagens bedste museum. På forhånd havde jeg ellers mine bange anelser, da vi blev introduceret med ordene ” se en telefonboks og en grammofon udstillet på montrer” – snork!

Men Teknisk Museum havde meget mere at byde på end radioer fra krigens tid, her var alle mulige sjove aktiviteter lidt a la Experimentariet i København. Derudover var der en hel afdeling om klima dækket af 15 cm vand på gulvet, så vi skulle ha gummistøvler på vand og børn har jo altid været godt sammen.

Her kunne både Anna og jeg sagtens have brugt meget længere tid, end vi havde, der dukkede hele tiden nye uudforskede rum op. En ekstra bonus var også at vi slap for den norske guide og dermed kunne komme afsted på egen hånd med det samme. Eneste minus var, at museet ikke ligger helt i centrum, heldigvis ligger stationen lige ved siden af museet.

Fram Museet
Turen ud til Kon Tiki og Fram museet er rigtig fin, hvis man vælger at ankomme via søsiden. Vi sejlede den korte tur derover fra Oslo havn. Museerne ligger på en halvø, så man kan også kører den noget længere tur i bil eller bus.

Fram er et skib, som nordmændene er særdeles stolte af. Skibet er, stort og mægtigt, placeret midt i museet og det er da bestemt en oplevelse værd at se det indeni og fornemme, hvordan de heroiske nordmænd har levet og åndet på skibets tre rejser til Nordpolen, Sydpolen og en mindre smuttur derimellem.

På væggene rundt om skibet var der masser af info og billeder af de gamle historier om vilde ekspeditioner og vilde nordmænd. Efter en gennemgang af skibets historie, som helt klart er nødvendig for at det efterfølgende er spændende at se skuden, drønede ungerne af sted med hver sit opgavehæfte. Tjek selv historierne på museets hjemmeside eller i din guidebog, så du kan berette lidt for ungerne, inden I træder ind på museet. Der er selvfølgelig guidede rundture, men glem dem hvis du har danske unger med.

Kon-Tiki museet
Omdrejningspunktet for Kon-Tiki museet er en norsk gut (Thor Heyerdahl), som vil bevise, at man kan sejle over oceanet i en sivbåd. Det gør han så, og det lykkes med båd nr. 2, som er udstillet på museet.

Derudover er der masser af info, billeder og film af ekspeditionerne.

Ungerne var vilde med den vraltende megahaj, som gik rundt og klappede børn med sine finner. Igen får ungerne udleveret et spørgeskema, der guider dem gennem udstillingen, som udover omtalte, har en kunstig hule magen til den på Påskeøerne, samt en fiskeudstilling af livet under båden.

Hvis man ikke er museums-undviger, så kan det helt klart anbefales at købe et VIP Oslo Pas, som giver dig gratis adgang til offentlig transport i Oslo og gratis entré til de fleste museer og attraktioner i Oslo se nærmere på www.visitoslo.com .

Skal man kun vælge et museum på sin tur til Oslo, så var Anna og jeg enige om at Teknisk Museum var det sjoveste. Her kom legeonklen virkelig frem i de voksne, og der var masser af sjove og finurlige ting, som kunne afprøves sammen med de her larmende, håbløse og skønne unger, som de fleste af os af uransagelige årsager producerer i et væk! Og det på trods af at vi alternativt kunne ha´ siddet med en drink i hånden nede på Oslo havn og ha´ flirtet med hinanden eller alternativt de forbipasserende.

Sille Kongstad


Udgivet

i

af

Tags: