Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Seneste anmeldelser af overnatning

Dayz SeaWest Nymindegab
Lille badeland Skrevet af ingerstaahl
Mine 3 børn og jeg besøgte SeaWest her i efterårsferien - og det var en begrænset succes hvad angår badelandet. De øvrige faciliteter var for så vidt ok uden at være prangende. Men først badelandet. For det første er det meget vanskeligt at komme ind til badelandet. Først skal skoene af og stilles på hylder i et mindre rum, hvor der fx. ikke er stole - men dog 1 sofa med plads til 3. Dette er dog langt fra nok og betyder at der hurtigt opstår kø ind til omklædningsrummene. Når man kommer herind er der et begrænset antal omklædningsrum, som både ind- og udgående skal kæmpe om. Derefter er det videre til brusefaciliteterne, som også er knappe - og til sidst går turen ind til svømmehallen som består af et større bølgebassin og et bassin med 1,5 meter. I dette bassin kan man også svømme i en modstrømskanal , der er inde i en grotte. Da det var noget småt med pladsen følte vi os af og til som sild i en tønde i bølgebassinet. Mine døtre på 12 og 14 var ikke synderlig begejstrede, mens min søn på 6 syntes at rutchebanerne var gode. Udover badeland prøvede vi også bowling og minigolf. Og dette var ok - og maden på pizzariet var også god. Legelandet var for larmende for mine døtre, mens min søn på 6 var glad for det.
Bøsøre Strand Feriepark
super camping plads Skrevet af TheisogZille
Var afsted i uge 29 med begge mine unger i år. Sikke en oplevelse, dejlig camping plads, med en masse ting for ungerne.
Helt klart et besøg vær.
ikke for dyr, hverken i butik eller restaurent C",)
Underholding for børnene hver dag, og hygge med live musik /gril for de voksne om aften.

Det er en rigtig dejlig børnevenlig camping plads.

Og ferien er allerede booket for sommeren 2012. vi glæder os endnu engang til og komme igen.
Camping Vorbasse
Fantastisk! Skrevet af Lensboel
Vi har været på Vorbasse Camping med vores 4 børn der er i alderen 6 år, 5 år og 2 på 2½ år. Det var en fantastisk dejlig uge!
Pladsen har alt det en familievenlig campingplads skal have. 2 legepladser, hoppepuder, gode køkkenfaciliteter, gode toiletforhold og pusleplads. Derudover får man gratisbilletter til Vorbasse Svømmehal som ligger lige på den anden side af vejen som kan anvendes så ofte man lyster.
Der er en varm og god stemning på pladsen og alle, børn som voksne, hyggede sig hele ugen. Vi glæder og allerede til at vi skal afsted til Vorbasse Camping i 2012!
Rødhus Klit Feriecenter
blandet - ok Skrevet af jokaka
Selve placeringen af husene er skønne, da han "føler" at man er lidt alene selvom man bor blandt mange andre. Vi boede dog også i udkanten med klit som naboo. Tur til vesterhavet var herlig.

Badelandet også ok, men der var lidt beskidt.

Husene virker lidt nedslidt og uvedligeholdt både indenfor og udenfor.
Emmerbølle Strand Camping
Den bedste ferie Skrevet af Flagermus03
Masser af sjov for børnene!
Flere legepladser og stor hoppeborg. Der var aktiviteter for børn hver dag. FX skattejagt, rundbold, fodbold, diskofest, kreativ legestue hvor børnene kunne lave mossaik, pap mache osv. Dejlig børnevenlig strand og det lækreste poolområde, med bla 2 sjove børnebassiner med lille vandrutchebane. Jeg var tryg ved, at lade mine børn løbe rundt på området, og de fik hurtigt nye legekammerater. For voksne var der bla mulighed for fitness, morgengymnastik, zumba og wellness. Så mor kom i form :-) Toiletforhold osv var over al forventning, med masser af velholdte baderum og toiletter. Personalet var alle utroligt søde, smilende og hjælpsomme.
Vi havde en super skøn ferie.
Mine børn vil afsted igen til næste år!
Trust Camping
Man kan ikke regne med en book Skrevet af jeppe
Jeg ringede til dem og bookede en hytte som vi kunne overnatte i på vores kanotur på Gudenåen. De sagde at det var i orden og at der var plads - jeg skulle bare lige også booke på hjemmesiden. Efter bookingen gik der 3 timer hvorefter de skrev at der alligevel ikke var plads - øv. Ungerne havde eller glædet sig til at bo der :( Nu er jeg nødt til at lave turen om.
Jambo Feriepark
Ikke god oplevelse Skrevet af KamillaP
Jeg kan desværre ikke nikke genkendende til, at Jambo er kåret som Danmarks bedste campingplads- forstår det simpelthen ikke. Jo vor herre bevares - fin plads, og mange aktiviter, men sikke dog en dårlig service vi har oplevet der. Vi følte os bestemt ikke velkomne, og selvom vi havde valgt en uges ophold, kørte vi efter to dage til Løkken klit camping i stedet.
Man kan jo spekulere på sammenfaldet mellem kåringen af Danmarks bedsteplads, ejeren af denne og formanden for Topcamp, og undrer sig over et pudsigt sammentræf.
Mener bestemt, at man skal se på helheden med beliggenhed, service, fasiliteter osv - og her lever Jambo altså beklageligvis ikke op til alle delene. Jeg kan hurtigt nævne et par andre Topcamp pladser, som bestemt klarer det langt bedre og fortjener titlen bedre. Dårligere behandling skal man lede længe efter.
Hummingen Camping
Super Sted Skrevet af mattsim
Hummingen camping.

Er et ideelt sted for børn og voksne. Der er rigtig gode lege faciliteter til børnene, der er super gode og mange forskellige tiltag fra Lizzie og Kurt vores lejer chefer.
Der er plads til alle i alle aldre, og der bliver tænkt på alle, da de altid går rundt blandt os. De ser os alle på ligefod. Et dejligt afslappende sted for alle, derfor kommer vi igen i år som fastliggere. Kh Maria
Hessellund Sø Camping
rigtig god plads Skrevet af tvilling6
Hessellund er en rigtig god plads, med mange gode oplevelser. Der sker næsten altid noget for alle aldre.Flotte bade og køkken facilliteter. Dem der har pladsen er altid søde og smilende og har man brug for hjælp er de altid klar. Man kan låne alt hvis man har brug for det. De unge mennesker der står i købmanden er meget venlige og søde.Hessellund er hele vejen igennem, en rigtig god og dejlig plads, lige midt i Mor Danmark
Campinggården Ulslev Strand
En skøn uge Skrevet af RobertogSiv
Vi er netop kommet hjem fra en uge på pladsen.
De nye ejere (som overtog januar 2010) er så søde og meget dygtige værter. Vi har følt os rigtig velkomne og har haft det forrygende.
Selve pladsen er rigtig god med familie-bad, hoppepuder, god legeplads og trampoliner. Og desuden ligger stranden jo ikke engang et stenkast derfra. :) Skønt at falde i søvn til lyden af hav. :)
Pladsen er stor, men det mærker man slet ikke, da den er super godt indrettet.
Har slet intet negativt at sige, så ingen tvivl om at vi besøger dem igen en anden gang.
Skibstrup Camping
Dårligste campingplads Skrevet af anonym
Advarsel. Tag ikke dine børn med på denne plads. Lejrchefen og familien kender slet ikke begrebet kundeservice og imødekommenhed. De er pengegriske og selvoptaget. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hold jer langt væk fra denne plads. Den har tre stjerner og det er nok tre for meget. Alt koster penge og dermed meget dyr sammenlignet med andre i Nordsjælland.
Konklusion: Den værste plads vi har været på:
Minus: Pris. manglende rengøring, personlig rådgivining/kundeservice, findes ikke.
Plus: Ingen

Redigeret af Sjovforbørn.dk: Vi har valgt at fjerne en ytring, som vi mener er gået over stregen. Har du skrevet anmeldelsen og er uenig, så er du velkommen til at kontakte os på support@sjovforborn.dk
Dayz Rønbjerg
"Klorforgiftning" Skrevet af anonym
Vi har besøgt det for nyligt renoverede Rønbjerg feriecenter. Huset var rigtigt fint, men legeland og badeland har vi ikke haft en speciel god oplevelse med.

Vandlandets opbygning var helt perfekt, men der var så meget klor i vandet, at min datter fik udslæt over hele kroppen. Jeg kunne på trods af svømmebriller heller ikke holde ud at svømme i motionsbassinet, da det var meget ubehageligt at få vandet omkring mund og næse. Vi mødte desuden andre folk i omklædningsrummet, der havde samme problemer med udslet. Så nu står den på behanding med hydrocortison for at mindske kløen. Det er jo noget af et ferieminde og vandlandet er jo sådan set hovedattraktionen der. Det skal siges at vi ikke tilbragte mange timer i vandet, så der skal ikke så meget til. Vi har før været i Lalandia, svømmer tit i svømmehallen osv., men har aldrig oplevet noget som det her før.

Deres legeland mombasa var yderst kedeligt, og de ''aktiviteter'' der var der, var på ingen måde faciliteret af medarbejderen der. Aktiviteten 'vandfarve' bestod af at der stod frver og pensler fremme, og man så selv måtte finde medarbejderen og bede om papir at male på, selv hente vand til at skylle penslerne i osv. Ikke noget mindre børn selv kan finde ud af. Det koster 50 kr at få adgang til legelandet, hvor der er en smule klatrestativ og nogle kugler samt en bane med lidt mooncars. Herudover skal man huske pengene, for der var opstillet airhockey, var elektriske biler man kunne køre i på banen og andre spillemaskiner, der alt sammen kostede penge - selvom vi havde betalt for at komme ind. De fleste af aktiviteterne dernede kostede også penge (bolchekogning, lave din egen badge osv.. Ikke aktiviteter der fandt sted den dag vi var der). Du betaler altså gode penge for at komme til feriecentret, penge for at komme i legelandet, men igen penge for at prøve eller deltage i noget derinde. Desuden lå legelandet ligesom afsondret fra resten af centret.
Hummingen Camping
ophold Skrevet af Dorte Trolle
Efter 3 år som lejrchefer har Lizzie og kurt skabt en rigtig hyggelig campingplads.

Der er underholdning for både børn og voksne.

En god legeplads, æsler og geder .
Mulighed for at lave mad både i hytterne ,fælles køkkenet eller grill-pladsen ved køkkenet.

vi kommer igen.
CampWest
Dejlig plads Skrevet af juhlnielsen
Vi har været på pladsen her i bededagsferien. Det er en rigtig dejlig plads. Gode bygninger med flot toiletbygning og køkken. Lejeplads er under opførelse. Lille minizoo, som vores børn var meget glade for. Venligt værtspar, som arrangerede ponyridning, snobrødsbagning, aktiv banko m.v. Ligger tæt på mange oplevelser. Der er gratis adgang til badeland, som er fint og som ligger 1,5 km fra pladsen.
Lalandia i Billund
Super ferie Skrevet af JBP
Vi havde en super ferie i Lalandia i Påsken!! Selvom der var mange mennesker, var det aldrig noget problem, for der er god plads og mange forskellige aktiviteter!!
Vi vender helt sikkert tilbage engang næste år :o)
Weissenhäuser Strand Feriecenter
Godt og billigt! Skrevet af LSH
Vi var ved Weissenhäuser Strand i vinterferien 2010 med vores piger på 3 og 7. Det var en tur med 4 overnatninger til omkring 2000 kr. i alt. Meget billigere end tilsvarende badelande i Dannmark!
Bilturen er overkommelig - det tog ca. to timer fra grænsen, og vi strakte benene ved grænsekioskerne og købte guf til turen.

Centret er kæmpestort, lidt 70´er- agtigt, men det glemmer man hurtigt. De er venlige i receptionen (taler også engelsk, hvis man ikke kan tysk), og lejlighederne er blevet renoveret og er ganske fine, lyse og pæne. Vi boede i en lejlighed med soveværelse og en sovesofa i stuen til pigerne. Det var spændende, syntes de.

Vi var dernede mens sneen stod højt, så vi fik ikke de udendørs faciliteter at se, men der var også rigeligt! Badelandet havde lige gennemgået en stor renovering og åbnede faktisk dagen før vi ankom. Der er noget for enhver aldersklasse; mange store (vilde) vandrutsjebaner (én, hvor man sidder i store baderinge og hvor der er lyseffekter), wild-water bane og en grotte, man kan svømme ind i. Desuden to pænt store baby-/småbørnsbassiner med små hyggelige rutsjebaner og jungledyr, der sprøjtede vand.
Det vildeste er et kæmpe "vandlegeland", hvor man kan klatre, sprøjte og plaske - og hvor en kæmpe spand langsomt fyldes med vand og vælter ned over det hele. Vildt skægt for både børn og voksne.

Det nye "Jungleland", som åbnede i efteråret 2009 var ikke inkluderet i prisen, men man kan købe en billet, der gælder til hele opholdet, og det var ikke specielt dyrt. Til gengæld var det et must! Da børnene var mætte af badelandet var der et 6000 kvm. stort område at boltre sig på med bl.a. hoppeborge, klatrevæg, trampoliner, guldgravning, legeland med bolde, og en "junglesti" oppe under loftet, hvor man balancerer på reb og klarer udfordringer!

Man skal heller ikke snyde sig for en tur i Junglerestauranten, der er en ud af tre i hele Europa. Her bevæger jungledyr i naturlig størrelse sig og aberne svinger i lianer i loftet, mens man spiser. Der var sågar et jungleuvejr midt i det hele! Det var en fantastisk oplevelse! Husk bordbestilling, for der er rift om pladserne!

Der er et lille aber dabei, og det er bade - og omklædningsfaciliteterne i badelandet. Mænd og kvinder går rundt mellem hinanden og der er ikke mange bruserum (de er dog køns-opdelte:-). Det kan føles meget stressende, når man står med tre håndlæder, der ikke må blive våde, mens man forsøger at få vasket to lettere genstridige børn. Jeg ved ikke, om tyskerne bader hjemmefra før de tager i badeland?!? Det kunne ellers ændres meget hurtigt ved at dele onklædningen op i mande- og kvindeafdelinger, men bare man ved det, så er det altså en lille ting, som man trods alt godt kan overskue...

Alt i alt en rigtig god oplevelse for både store og små!
Arrild Ferieby Camping
Skrevet af anonym
Very nice campsite under new management since March 2010. We enjoyed the days over Easter and would recommend especially to families with young children.
Hummingen Camping
Glade børn! Skrevet af anonym
Ikke nok med at pladsen har rigeligt med muligheder til børnene, så går ejerne også utroligt meget op i at hele familien kan nyde ferien med et smil.
De arrangere ting for alle aldre og de yder en god service.

Alt i alt en super god plads og kan klart anbefales!
Arrild Ferieby Camping
Ny ejer på Arrild Camping Skrevet af anonym

Der er kommet ny ejer ved navn
Asmus Lund

Han glæder sig meget til de mange dejlige udfordringer samt oplevelser på Arrild-Ferieby-Camping i fremtiden,
og håber at campisterne vil blive glade for at være på campingpladsen.

Middelfart Resort og KonferenceCenter
Fed ferie Skrevet af Karen
Vi har været på ferie i Middelfart på Middelfart Ferie center hvilket kun kan anbefales til andre. Den dejlig natur og rare personale gjore at vi virklig følte os hjemme.
Børne spørg hvornår vi skal afsted igen.

Informationer

Kender du en campingplads, et feriecenter eller et andet godt std for børn eller har du besøgt et sted og har lyst til at skrive en anmeldelse, så klik straks her og hjælp andre børnefamilier.